 |
 |
af Kim Christensen
Du kan, for små penge, selv lave en hængekøje til dine katte til brug i overdækket løbegård eller lignende steder. Afhængig af dit krav til finish, kan du selvfølgelig også bruge den i stuen. I sidste ende afhænger det af hvor meget du gør ud af det. Den jeg har lavet skal bruges i en gammel svinestald, der nu er indrettet som indendørs tumlerum for vore avlskatte, og her er den endelige finish ikke det helt store krav. Hovedsagen for mig er, at kattene har et rart sted at ligge - selv om jeg dog kan lide at det jeg laver tåler at blive vist frem ;^)
Materialeforbrug:
Ca. 2 meter armeringsstål med en diameter på 10 mm. (ca. kr. 20.- i et
byggemarked)
Et stykke velegnet stof (f.eks. teddybear) på ca. 60 x 60 cm. (kr. 40.- i en
tilfældig stofforretning.)
Ophængningsbeslag efter eget valg. (gratis; fandt et par gamle hængsler i
svigerfars værksted)
De helt nøjagtige mål på ovenstående afhænger selvfølgelig af, hvor stor du vil lave din hængkøje, men vær opmærksom på, at hvis du ønsker den meget større end angivet, så skal du bruge tykkere stål, for at den kan holde sig selv og katten oppe. Og så bliver det efter min mening for svært at arbejde med uden maskinel hjælp til udformningen af stålringen, der skal bære selve køjen. Den 10 mm. tykke stålstang, jeg har brugt, kan lige netop formes ved brug af lidt god gammeldags muskelkraft.
Udformning af stålring:
Start med at forme armeringsstålet til en ring. Det er lettest, hvis
du har noget at bøje det rundt om: Jeg havde i forvejen opsat nogle runde
kattehylder med en diameter på ca. 45 cm. og med lidt hjælp til at styre var
det relativt nemt at benytte en af disse til at bøje stålet omkring.
Bøjningen, hvor ringen skal gøres fast til væg eller lignende, klares let i en
skruestik, også ved alm. håndkraft. Du kommer til at skære lidt af det
indkøbte stål
af, hvis du udformer din køje efter mine mål, så du kunne nøjes med en stang
på 160 cm. Det ekstra stål gør det dog lettere at forme ringen, i og med at
man kan udnytte "vægtstangsprincippet" under bøjningen.
Armeringsstål er trods alt noget genstridigt skidt.
|
|
Syning af køje:
Jeg syntes, at det stof vi havde valgt, det såkaldte teddybear - her i sort,
et loddent og kattevenligt materiale, var lige et nummer for fleksibelt, så jeg
gik på jagt efter et eller andet til at forstærke det med, og fandt - og
slagtede - et rødt lagen, som jeg kunne benytte som underside på køjen.
Dette, samt teddybear materialet, klippes ud i stykker på 60 x 60 cm. og
lægges oven på hinanden med bunden i vejret, dvs. teddybear nederst og
lagenstof øverst. Herefter lægges den stolte metalkreation ovenpå, hvorefter
der mærkes af med noget "stofkridt", eller hva' det nu hedder, langs
ydersiden af ringen hele vejen rundt. Klip derefter stoffet ud i en cirkel, en 6
- 8 cm. uden for den ring, du lige har tegnet.
 |
Ok, så kommer den - for os mænd - lidt mere tricky del: Du skal sy de to stykker stof sammen 8^O. Rolig nu! - det er meget lettere end det lyder. Sæt først nogle knappenåle i, så de to stykker stof ikke skrider fra hinanden under syningen. Lok derefter enten lillemor til at sy, eller overtal hende til at overlade dig sin dyrebare symaskine. Jeg slap af sted med sidstnævnte - for det skulle jo være fars helt egen hjemmebyggede køje. Selve syningen er lige ud af landevejen: Klampen i bud og så ellers bare følge den svagt kurvede afmærkning derudaf hele cirklen rundt. "Piece of cake". (Tip: Husk at jamre og klage dig højlydt undervejs. Hvis det ser for let ud kommer du selv til at sy knapper i og stoppe sokker i fremtiden.)
Sådan ser det ud, når du er færdig og efterkontroller, at du har holdt dig på stregen :o)
 |
Da du nu er verdensmester i at sy, så ka' du jo lige så godt lave lave en ombukning hele vejen rundt langs kanten af køjen. Det forhindrer stoffet i at trevle op når kattene efter nogen tid har haft kløerne dybt begravet i det. Denne del er nok ikke absolut nødvendig, men det er en god øvelse, inden den egentlige "løbegang" skal sys. Jeg brugte zig-zag-sting og tog det stille og roligt med små korte ophold undervejs. Lidt ligesom at køre bil i meget glat føre. Resultatet ser sådan ud:
 |
Se, nu er jeg jo ikke nogen trænet syerske, så jeg lurede lidt på hvordan jeg skulle få syet den "løbegang" som stålringen senere skal være inden i, og måden jeg benyttede står sikket heller ikke i Skrædderhåndbogen, men den virkede. Jeg fandt et stykke plastslange med en diameter lidt under stålets (de forhåndenværende søms princip), og brugte den som "afstandsgiver" under syningen. Man gør som følger: Læg slangen lige inden for den syning, du startede med at lave, og bøj derefter kanten af stoffet ind over denne og hæft den med en knappenål. Gentag indtil hele slangen er gemt af vejen inde under ombukningen.
 |
 |
Voila! - så er det bare at sy rundt lang kanten, på indersiden af slangen. Jeg måtte lige pille trykfoden af maskinen (det er den altså beregnet til) for at få stoffet ind under den. Trykfodens bredde skabte lidt afstand hen til slangen indenunder og dannede derved en perfekt løbegang til stålet sidenhen. HUSK at efterlade en åbning svarende til afstanden mellem stålringens to fastgørelsesender når du syr løbegangen. Afslutningsvis trækkes plastslangen ud så der er plads til at få køjen på holderen.
 |
Så er hængekøjen klar til at blive monteret på stativet og får man
startet rigtigt, så kommer den endda til at vende den rigtige vej. Starter man
forkert sker der ikke andet end at undersiden kommer til at vende opad, så
ulykken er såmænd ikke stor. Under monteringen af køjen opdagede jeg, at det
ikke kunne lade sig gøre at få den mere end godt halvvejs på jernbøjlen,
pga. af, at monteringsstykkerne var for lange :o(
Men pyt, her var så en kærkommen lejlighed til at gribe et ordentligt stykke
mandfolkeværktøj i form af en vinkelsliber (hvilket var en rar fornemmelse oven
på al sypigearbejdet ;o), og skære et stykke af jernet (altså
hængekøjeholderen, ikke... well, you know). Mens du i en sky af gnister
udsætter armeringsjernet for dit powertool, kan du messe; "powertool er
godt, powertool er råt, powertool styrer for vildtttttt" - bare som en
slags forebyggelse mod at du skulle blive grebet af syningens kunst, og i
fremtiden begynde at sy blomstrede, flæsebelagte sommerkjoler... til dig selv.
 |
 |
Efter denne lille tilretning, går det let med at få køjen monteret på stativet.
 |
 |
Som angivet i materialelisten øverst, benyttede jeg et par gamle dørhængsler som holder for kattehængekøjen. Disse blev skruet på hver sin side af en af de bærende stolper i vores gamle stald, hvorefter hængekøjen let kunne sænkes ned i disse, som det kan ses på billedet herunder:
 |
Resultat: Foreløbig mindst en glad og mageligt anlagt Maine Coon kat:
 |
God fornøjelse hvis du selv vælger at kaste dig ud i kattehængekøjekonstruktionen.