Racekatte FAQ.

© Copyright 2003 Kim Christensen, http://www.mactabby.dk

Tak til Lars Dahl, Helle Andersen og Pil  Refstrup for gennemlæsning/konstruktive forslag.

Der må gerne oprettes såkaldte "dybe link", til denne side.

En stamtavle for et dyr er det der modsvarer en anetavle for et menneske. Men mens en anetavle alene er et resultat af ivrige menneskers hobby, så er stamtavlen for en kat et mere ”officielt dokument” der i Danmark er udstedt af Felis Danica – der er den øverste ”myndighed” for alle racekatteejere og -opdrættere her i landet. Stamtavlen opremser på skematisk vis en given kats forældre, bedsteforældre, oldeforældre osv. osv. Stamtavlen giver derfor mulighed for forskellige former for statistiske beregninger, som f.eks. bestemmelse af kattens indavlskoefficient og kortlægning og tilbagesporing af eventuelle arvelige sygdomme, der måske først opdages senere i en kats liv. Herved kan man dels advare ejere af kattens afkom om risikoen for at de ejer en potentielt sygdomsbærende kat, og dels kan man igangsætte videregående og bekostelige laboratorieundersøgelser hvis man uforvarende er kommet til at benytte afkom fra en sådan kat i sit videre avlsarbejde. Hvad vigtigere er, så kan man den anden vej rundt også benytte stamtavlens oplysninger til at indhente oplysninger om sundhedstilstanden på konkrete katte længere tilbage i linjerne, når man sidder og planlægger nye parringer.Stamtavlen er altså et vigtigt stykke værktøj for enhver seriøs opdrætter. Desuden er stamtavlen det der klassificerer en kat som tilhørende en given race og gør at den kan betragtes som en racekat. Et eksempel på en ægte, godkendt stamtavle kan ses her.

2. Men er alle katte ikke på en eller anden måde racekatte?

Det kan man måske nok sige. Om ikke andet så må det vel være en blandingsrace. Men på sædvanlig dansk maner har man valgt et lidt ”mudret” udtryk for en ellers glimrende og sigende udenlandsk betegnelse. På engelsk kaldes en racekat for en ”pedigreed cat” eller man omtaler disse katte som ”purebred cats.” Altså enten ”stamtavlekatte” eller ”renavlede katte”. Herhjemme har man valgt at betegne en stambogsført kat som en racekat uden at det af den grund nedgør blandingsracerne og det er man så nød til at tage til sig som en det af det danske sprog.

3. Hvad er en stamtavle ikke?

En stamtavle er desværre ikke nogen endegyldig garanti for kattens ægthed. Som inden for alle andre områder i denne verden vil man blandt opdrættere finde mennesker med en højere eller lavere form for moral, og svindel kan aldrig helt udelukkes. Det er derfor vigtigt, at man altid giver sig god tid til at finde frem til den opdrætter man ønsker at købe sin kommende racekat af – så man finder frem til en som man føler sig tryg ved og stoler på. At købe racekat er i vid udstrækning en tillidssag. Har man allerede købt en kat og været tilfreds, så ring til den pågældende opdrætter og spørg om ikke han/hun kan anbefale andre opdrættere. Sådan en anbefaling er næsten altid en garanti for at finde et lige så godt sted at købe sin næste kat.En stamtavle er heller ikke en 100% garanti for en rask og fejlfri kat. På fuldstændig samme måde som når vi mennesker får afkom så kan vi aldrig være helt sikre på at en sund og røgfri livsstil med masser af motion og ernæringsrigtig kost vil resultere i et sundt og fejlfrit barn. Livet spiller ind her og selv om vi i dag ved meget om hvordan vi biologisk er indrettet så er vi ikke på nogen måder i nærheden af have fuld kontrol med vores replikaktionsprocesser. Vi kan som opdrættere af racekatte også kun gøre vores bedste og så tage katte fra linier med kendte arvelige sygdomme ud af avl hurtigst muligt.

4. Hvordan finder jeg frem til en ordentlig og seriøs opdrætter?

Søg på Internettet, tag på katteudstillinger og snak med ejerne og opdrætterne der udstiller, og spørg så evt. førstnævnte hvor de har købt deres kat/katte og om de vil anbefale stedet. Du kan også prøve at spørge andre i din bekendtskabsskreds om der er nogen, ”der kender nogen” som kan anbefale en opdrætter. Til sidst besøger du så de opdrættere privat, som du indledningsvis fandt frem til og fik interesse for. Langt de fleste opdrættere er glade når de får henvendelse på deres killinger og de elsker at vise dem frem. Man må derfor aldrig føle at man kommer til ulejlighed hvis først en aftale om et besøg er på plads. Nogle gange kan man såmænd bare komme dumpende, men man må dog i sådan et tilfælde være indstillet på at opdrætteren også har et liv med familie og eventuelle børn ved siden af og måske ikke lige har tid den dag. Stil krav til din opdrætter, for det gør opdrætteren med garanti til dig. Det nytter derfor heller ikke at blive fornærmet, hvis opdrætteren vælger, at du ikke er den rigtige person til den kat, han eller hun har til salg. Mange opdrættere vil f.eks. ikke sælge til folk der vil have katten løbende frit (læs evt. artiklen "Katte i løbegårde contra fritløbende katte") og andre vil kun sælge til folk hvor katten har mulighed for at komme ud i en løbegård eller under lignende sikre forhold, hvilket man så er nødt til at respektere. Der er lagt meget arbejde og utrolige mængder kærlighed i sådan en lille killing og enhver opdrætter ønsker det bedste for alle sine killinger, ud fra vedkommendes egen overbevisning om hvad dette er.

5. Men hvilken race skal jeg vælge?

Det er helt op til smag og temperament. Mange falder i første omgang for en kat af et bestemt udseende, men det er langtfra sikkert at netop denne races temperament passer til den menneskefamilie hvor den skal tilbringe de næste mange år. Det er langt vigtigere at finde en race med et temperament der passer til ens natur og boligforhold, og der er stor forskel på de enkelte racers adfærd og de pudsige snurrigheder de har det med at besidde. Langt det letteste i den forbindelse er at besøge en katteudstilling og snakke med en masse af de udstillende ejere og opdrættere. Hvis du tager på udstilling, så er det bedst først på eftermiddagen da udstillerne godt kan være lidt stressede først på dagen og trætte senere hen.
Har du aldrig besøgt sådan en udstilling før, bliver du sandsynligvis også overrasket over den hyggelige stemning der hersker og du finder ud af, at der intet snobberi eller arrogance er forbundet med at udstille katte.

6. Jeg behøver vel ikke en stamtavle når jeg ikke skal udstille?

Hvis du ønsker en racekat så jo, det gør du. En kat uden stamtavle er per definition ikke en racekat og helt klart bliver det, hvis du vælger at benytte den engelske betegnelse der jo direkte oversat angiver, at en racekat er en kat med stamtavle (se afsnittet 2 ovenfor). Så køb aldrig en kat uden denne stamtavle hvis dit ønske er en racekat. Du føler måske, at du kan spare flere tusind kroner og alligevel få den racetypiske kat, du går og ønsker dig, hvis du ikke får stamtavlen med, men dette er en ren illusion. En stamtavle koster kun 150,- kroner, så hvis du tror det er fraværet af denne der skaber prisforskellen fra en kat uden stamtavle til en med, så tager du fejl. Det er rent faktisk temmelig dyrt at opdrætte katte på ordentlig vis. Eksempelvis skal opdrætteren enten betale parringsgebyr til en anden opdrætter for at få sin hunkat bedækket eller også selv ud og investere i en eller flere hankatte. En sådan avlshan benyttes kun til et begrænset antal parringer inden den kastreres og en ny må indkøbes, bl.a. for at undgå overdrevet indavl – eller linjeavl som det kaldes under kontrollerede former. Alle opdrætterens katte skal vaccineres årligt, kastreres når de har fået de killinger de skal have – og der er klare regler for hvor mange kuld de maximalt må få per år. Kattekillingerne skal ofte have ormekur og de skal være vaccineret for udvalgte sygdomme når de overdrages til køber. Desuden får stort set alle seriøse opdrættere udført et frivilligt sundhedscheck samtidig med vaccinationen, hvorefter dyrlægen udsteder en sundhedsbog for hver killing. Sidstnævnte er som antydet ikke et racekatteorganisatorisk krav, men det bør så sandelig være et krav fra din side. Desuden skal du altid have vaccinationsattesten udleveret sammen med stamtavlen. Så som du ser er stamtavlen ikke bare et stykke ubrugeligt papir, men en stærk indikation på, at den kat du modtager har haft ordentlige opvækstforhold.

7. Men jeg har ikke råd til at betale mange tusind kroner for en racekat!

Du bør nok snarere spørge om du har råd til at lade være. Jeg nævnte tidligere, at en stamtavle kun koster 150,- kroner og hvis en kat uden stamtavle er mere end dette beløb billigere end en racekat, så skal du spørge dig selv, hvor der ellers er sparet? Et af stederne kan være på kattens foder og almindelige vedligehold. Vi mennesker kan jo f.eks. også sagtens overleve på fastfood som burgere, pommes frites og cola men vi ved jo godt alle sammen, at det ikke er særligt sund kost i længden og som bekendt har mennesker der fra fødslen har modtaget dårlig ernæring, også en større risiko for at blive ramt af infektioner og andre sygdomme senere i livet. Tror du, at der er nogen grund til, at det skulle være anderledes med katte? Nej, vel?
En kat der ofte er syg kan meget hurtigt komme til at koste uhyrlige summer i dyrlægeregninger. Desuden så er anskaffelsesprisen kun en forsvindende lille brøkdel af det din kat komme til at koste i ”drift” gennem de næste 10-15 år. Føler du, at du alligevel ikke har råd til en racekat så følg rådet givet under punkt 11.

Det afhænger af flere ting.

1. Ejeren/ejerne af din kats forældre skal (begge) være medlem af en af de fire hovedklubber i Danmark som er: Darak, Jyrak, Racekatten og Katteklubben.
2. Begge din kats forældre skal have en stamtavle og ingen af disse må være stemplet med avlsforbud.
3. Ejeren, eller ejerne – hvis det er to forskellige personer der ejer din kats forældre – skal (begge) underskrive ansøgningen om stamtavlen. Du kan ikke selv gøre det.
4. Din kat må højst være 10 måneder gammel på ansøgningstidspunktet.

En BYB betyder ”Backyard Breeder” og er den engelske forkortelse for en såkaldt ”Baggårdsopdrætter” – forkortet BGO på dansk. Det er en lidt nedsættende betegnelse for dem der sælger ”racetypiske katte” uden stamtavle og benyttes sædvanligvis i opdrætterkredse. De registrerede opdrættere kan ikke lide BGO’erne, fordi de ofte er med til at give racekatteopdræt et dårligt ry samt udbrede en forkert opfattelse af hvad en racekat er. Samtidigt mener man, at baggårdsopdrættene lukrerer på det ”varemærke” engagerede og ansvarlige mennesker investerer en masse tid og penge i. Klubberne gør sammen med de enkelte opdrættere et stort arbejde for at begrænse sygdomme og højne sundhedstilstanden inden for de forskellige racer, mens baggårdsopdrætterne ofte er ligeglade med dette – hvis de overhovedet ved noget om det. Nogle af baggårdsopdrætterne er endda selv tidligere registrerede racekatteopdrættere, der af en eller anden grund er smidt ud af deres klub, og hvis det er tilfældet, så er der alt mulig grund til skepsis over for den pågældende person. Det kan dog være meget svært at finde ud af hvordan tingene virkelig hænger sammen, idet sælgeren ofte blot vil forsøge at overbevise køberen om, at alt det der med klubber og stamtavler bare er noget pjat og snobberi. En sådan baggårdsopdrætter kan ikke få stamtavler på sine katte og vil derfor altid forsøge på at overbevise sin køber om at denne ikke behøver stamtavlen. Racekatte derimod, sælges altid på kontrakt da dette er et krav fra racekatteorganisationernes side og via denne er køberen beskyttet iht. købeloven og man kan desuden anke gennem Felis Danicas disciplinærnævn hvis man som køber føler sig uretfærdigt behandlet vedr. køb af racekat hos en af foreningens medlemmer. For os opdrættere er det altid en trist sag når vi ind imellem kommer i kontakt med ulykkelige killingekøbere der står tilbage med et sygt dyr som baggårdsopdrætteren pludselig ikke vil vedkende sig at have solgt. Der er også eksempler på købere der har erhvervet en korthåret Maine Coon, en lilla Norsk Skovkat eller en sort tortie makrel tabby Perser som påstået afkom efter en sort fuldfarvet han og en, sort sølv klassisk tabby hun. Førstnævnte eksistere ikke som godkendt race, lilla er en ulovlig farve indenfor pågældende race og sidstnævnte en genetisk umulighed med de opgivne forældre. Det kan synes som bagateller men hvis man ønsker en racekat, så formoder jeg at det er det racetypiske man går efter, og det er under alle omstændigheder eksempler der indikerer, at den pågældende baggårdsopdrætter overhovedet ikke har styr på sine parringer.

Selvfølgelig både kan og er den da det! Enhver tamkat, racekat eller ej, er et lille tillidsfuldt dyr, der har krav på en ordentlig behandling og man kommer til at holde nøjagtig lige så meget af en kat uden stamtavle som en med. De som tror at opdrætterne føler, at deres racekatte er finere eller bedre end andre katte, er ofte mennesker som er blevet fortalt grimme historier om dette fra andre, der sandsynligvis aldrig har sat sine ben på en udstilling og som derfor alene udtaler sig ud fra egne vage og misvisende forestillinger. Endvidere, hvad mange i øvrigt ikke ved, så kan man sagtens udstille en kat uden stamtavle, da der næsten altid er en ”huskat” -kategori med på udstillingerne. Så heller ikke her er der nogle fine fornemmelser.

Ud over det typemæssige behøver der ikke være nogen forskel overhovedet. Men hvis man ser bort fra de eventuelle få registrerede opdrættere med en tvivlsom moral, så får man en større sandsynlighed for, at den racekat man køber har fået en ordentlig opvækst og er sund og rask på overdragelsestidspunktet samt at den besidder alle de specielle egenskaber der ligger til den pågældende race, nedarvet gennem mange generationer under udførelse af et omhyggeligt og ansvarligt avlsarbejde.
Hvis man endelig vælger en kat uden stamtavle, så mener jeg, at man rent faktisk er bedre tjent med at anskaffe en almindelig huskat fra en gård eller et lignende sted. Her er der en overvejende sandsynlighed for, at naturlige udvælgelseskriterier har spillet ind som en slags garant for en nogenlunde sundt dyr, noget der nemt går fuldstændig fløjten under tvivlsomt, menneskekontrolleret opdræt.